Spurvevej 42, Over Draaby Strand, 3630 Jægerspris

Håndværkertilbud med god beliggenhed.

Sommeren på Spurvevej plejer at være magisk - og nu kan du få fornøjelsen af dette til en yderst favorabel pris.

Indrømmet: ejendommen står foran en større istandsættelse, om end der dog er påbegyndt flere istandsættelsesprojekter allerede. Det kan nævnes at der er påbegyndt udskiftning af profilbrædder, vinduer og isolering.

Huset er bestående af en dejlig lys stue, et køkken, et toilet og et mindre nyistandsat værelse. Fra stuen er er der adgang til en skøn terrasse, med indstøbt grill og vask samt to dejlig store trapper, der også kan siddes på. Til ejendommen hører et nyt redskabsskur samt to nye overdækkede uderum. Det ene uderum er brugt som terrasse og det andet som udendørs hobbyrum/værksted. Den overdækkede terrasse har dannet rammerne for både fitness og adskillige timers hygge med bordtennis. Arealet omkring uderummene er brugt til både dart og bueskydning.

En overdækket terrasse forbinder huset med et udhus, hvor der er installeret en brusekabine (ikke funktionsdygtig).


Ejendommen har et kæmpe potentiale, og med det rigtige håndelag kan man komme i mål med de igangsatte projekter. Adskillige byggematerialer som kan bruges til færdiggørelsen er på ejendommen, så har du hænderne godt skruet på er dette måske din chance for at lave et rigtig røverkøb.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.